Pudse sko? Nej tak!
januar 15th, 2009Jeg hader at pudse sko. Det går langsomt, er besværligt og man får altid skocreme alle andre steder end dér, hvor det var meningen, at det sorte klister skulle være.
Sko og deres ejere er nogle underlige sataner. Folk vader rundt i mudder og møg, men når det kommer til at skoene skal rengøres, så behandler folk dem som om, at de intet kan tåle. De kan sagtens tåle en smule vand udenpå, hvis man bare ikke bruger for lang tid, for så kan materialet blive blødt op. Husk på, at de færreste sko falder af dine fødder og opløses i den blå luft, når det regner.
Her er trick´et:
1) De støvede/mudrede sko bindes op, så snørerne ikke kommer i vejen.
Sidstnævnte lægges ned i selve skoene.
2) Find en gammel men ikke fedtet opvaskebørste. Det bedste resultat fås med en børste med rimelig stive hår (de hvide af plastic).
3) Find helst en dyb håndvask og lad lunt vand løbe ganske langsomt i en konstant tynd stråle, så det ikke sprøjter rundt i skærmen på dig.
4) Stik først hånden ned i den ene sko og skyl skoen forsigtigt under det rindende vand hele vejen rundt i kanten. Det er unødvendigt og risikabelt at skylle skoen længere oppe, da der kan rende vand ind ved hånden eller ved snørerne.
5) Brug forsigtigt, men omhyggeligt opvaskebørsten til at komme ind i alle kroge langs med kanten mellem sål og resten.
6) Skyl igen forsigtigt hele vejen rundt.
7) Gentag om nødvendigt processen og start herefter forfra med den anden sko.
Til sidste tørrer man det sidste vand af med en langhåret men fnugfrit gammelt håndklæde og stiller skoene til eftertørring et lunt, men ikke overdrevet varmt sted, for så sprækker materialet muligvis.
9) Opvaskebørsten og håndklædet lægges væk og anvendes fremover kun til dette hellige projekt.
Man skal naturligvis efterbehandle skoene hver 10-20. gang med skocreme, når de er rene og tørre.
Processen tager kun få minutter, når man har øvet sig et par gange.